Holdbeskrivelse Masters +30 år


Målgruppe

Træning for dem der har rundet de 30 år.

 

Træningstider

Onsdage kl. 18.00 – 19.30 (Fællestræning sammen Ungdom & Seniorer)

Lørdage kl. 9.00 – 10.30

 

Har du været med før

Men har du længe slappet af, hygget med familien og måske fået lidt for meget god mad og gode vine og måske er der slet ingen træning på programmet mere. Tænker du en gang imellem, at nu må du gøre noget. Så prøv at træne sammen med os. Vi tager højde for at du skal i form igen.

Mød op til Super Senior +30 træning.

 

Har du ikke været med før

Du har måske børn i judoklubben og kunne tænke dig, at prøve på egen krop hvad det vil sige, at lære en sportsgren som Judo at kende.

Så kom op i klubben og træn sammen med os.

Vi er et hold med blandede evner indenfor Judosporten- Vi er begyndere til de lidt mere øvede. Alderen er for nogle af os tættere på 50 end på 30, vi er af begge køn, alle kan deltage.

Vi ser en ære i, at have det sjovt samtidigt med, at judo teknikker er i højsæde.

Det er også OK at børn er med til træningen, dog altid i følgeskab med en voksen. Det kan være sjovt for børnene, at få lov, at vinde lidt over deres forældre. Derfor har vi ekstra bløde måtter til de uheldige forældre.

 

Plads til alle

Vores ambitioner er begrænsede til, at lære mange af de fantastiske judo teknikker, blive gode til dem, samt komme i bedre form.

Vi overlader det til de unge, at blive verdensmestrer, men vil man mere, kan klubben give dig den nødvendige træning.

Vi forstår, at vores gamle kroppe skal optrænes i det rette tempo, så skader undgås. Der vil fra start af, være fokus på balance, rytme og smidighedstræning. Senere kommer styrketræning med som en naturlig del af træningen. Der er plads til alle. Det er altid OK at holde pause. Og vigtigst af alt, er det OK at lytte til din krop og tage det i det tempo du magter. At man bliver øm i starten, kan ikke undgås, men man kan tage det i det tempo der passer dig bedst.

 

Vi ses i Helsingørhallen!

Med venlig hilsen
Michael Olsen

 

Helsingør / Hovedstaden / Danmark - 12/11/2016 Helsingør / Hovedstaden / Danmark - 12/11/2016