Kvindernes judo kampdag

Kvindernes Judokampdag 1

Kvindernes Judokampdag:

Prøv kræfter med judo på kvindernes kampdag d. 8. marts

 Kvindernes Judokampdag: Helsingør judoklub fejrer ‛kvindernes internationale kampdag’ med masser af kampgejst og fællesskab. Klubben slår dørene op for alle kvinder, der kunne tænke sig at prøve kræfter med den japanske kampsport – judo.

“I judo tager vi udgangspunkt i det hele menneske, idet vi både arbejder med mental styrke og fysisk styrke. Som moderne kvinde er der meget, man skal forholde sig til hver dag. Derfor savner mange kvinder et frirum, hvor de kan lukke verden ude for en stund, samtidig med at de bliver stærkere mentalt og fysisk.

En af de kvinder, der har prøvet virkningerne af judo på egen krop og som langt foretrækker denne motionsform frem for at gå i fitnesscenter, er Maria Andreina Strand fra Judoklubben Mitani:

“Til judo lærer jeg at styre min krop på en helt anden måde, end jeg gør, når jeg er i et træningscenter.”

 Kvindernes Judokampdag

Kvindernes Judokampdag afholdes Onsdag d. 8 marts, kl. 17-18 i Helsingør Hallen, hvor man blot skal møde op i løst siddende træningstøj. Man kan også kontakte Birgitte Stamp fra Helsingør judoklub for mere information: anbista@mail.tele.dk

Korte facts

Hvad er judo?

Judo er en moderne japansk kampsport, udviklet af Jigoro Kano i 1882 fra kampkunsten ju-jutsu. Judo består hovedsageligt af en række kasteteknikker og holdegreb. Judo handler om fællesskab og gensidig respekt, og det er frem for alt sjovt. Judo er baseret på shin-budo og oversættes bedst med ‛den milde vej`.

Judo er for alle, som har lyst til at dyrke en kampsport, uanset om du er dreng eller pige, stor og stærk eller lille og tynd. Det kan lade sig gøre, fordi judo kan trænes på mange måder: Som selvforsvar, konkurrencesport, motions- og smidighedstræning eller som en god blanding af det hele.

Video om kvindernes judokampdag:

Se Judo Danmarks facebook-side: https://www.facebook.com/JudoDanmark